Jeg har kopieret dette fra www.2015.dk 
Særligt omkring mål #8 har vi som almindelige danskere måske en særlig chance for at gøre en forskel. Iæsr os der lever af selvstændig virksomhed – Internettet har gjort det muligt at udveksle (digitalisérbare) tjenester, kloden rundt med et par klik – Vi burde kunne bruge det til noget!
I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN’s Millennium erklæring.
Otte mål blev defineret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Målene er tidsbestemte til år 2015. Fortsætter vi i samme tempo som hidtil, når vi først målene om 110 år.
Ifølge det europæiske statistikkontor Eurobarometer er kendskabsgraden til 2015 Målene under 10 procent i Danmark. Derfor opfordrede udviklingsminister Ulla Tørnæs i foråret 2005 til, at der iværksættes projekter, som bidrager til oplysning om målene og deres betydning for den danske befolkning.
www.2015.dk er et led i den danske oplysningskampagne for 2015 Målene. Portalen fungerer som et fælles forum for udviklings- og erhvervsorganisationer samt offentlige institutioner i Danmark, der vil fortælle om deres arbejde for 2015 Målene. På dette site har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål om 2015 Målene og få direkte adgang til centrale materialer om målene.
Vi skal
- Udrydde fattigdom og sult
- Sikre grundlæggende uddannelse til alle
- Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
- Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden
- Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
- Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden inden 2015
- Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
- Opbygge et globalt partnerskab for udvikling